Tiden fra fastelavn til påske er en særlig tid. Det er den sidste bid vinter. Og så det første forår, hvor vi venter på at varmen og lyset og det grønne bryder igennem og får magt. Det er det forår vi endnu ikke har brugt noget af. Det første fine, sprøde, grønne.
Der er længsel, varsler, fugle.
Og så er det en tid til enkelhed. Til at zoome ind på det vigtige og skære det andet fra. Hvad du faster fra, bestemmer du selv. Er det fra reels, fra kaffe, fra selvbebrejdelser, fra sukker, fra alkohol, fra kød. Og/eller måske aktivt putte noget andet ind i din hverdag.
18. februar går vi ind i fasten - traditionen kalder det askeonsdag. Her er der en meditation, en sang og en indgang til 40 enkle dage. Så hvis du har lyst til at prøve fasten på en måde, der passer dig. Leve 40 dage med en større enkelhed. Og måske mere klarhed. Så kom den 18. februar og indled dine 40 enkle dage.
Herfra er der 40 dage frem mod påske. I den periode er der mulighed for at mødes hver fredag morgen i Folkeklosteret kl 6.30-6.50 og have en forankring, et fællesskab i fastetiden. Vi kalder det Laudes og espresso. Stilhed, en af de smukke gamle Davidssalmer, nærvær. Og en kort kop kaffe, te eller vand.
Hver mandag er der online - live meditation kl 12 fra Folkeklosteret på @aand_ind - med faste som tema.
Og så inviterer vi til Skærtorsdagsmåltid i Folkeklosteret. Torsdag den 2. april kl. 20. Aften med nærvær, fælles måltid, sang og stilhed. Og mulighed for at blive lidt ind i natten, der bliver til Langfredag.
Søndag den 6. april (2. påskedag) har vi pilgrimsvandring i samarbejde med Torup kirke.
